Ny teknik – nye udfordringer

I tirsdags var jeg til fitting hos Thomas, fra Made by Rosenberg. Vi skulle fitte driver og 3-wood. Jeg har i en periode pakket min driver væk, da vi var blevet lidt uvenner, vi ville simpelthen ikke det samme. Og jeg har aldrig spillet med et 3-wood, så der ved jeg ikke lige, hvad jeg skulle forvente.

Vi startede med fitting af min driver, og jeg startede ud på samme måde, jeg sluttede med min driver, som uvenner. Den ville ikke, det jeg ville. Jeg begyndte på de sædvanelige undskyldninger med, at det jo også var længe siden, jeg havde brugt driveren. Eller jeg havde jo også været tidligt oppe, måske jeg var lidt træt. Vi brugte godt en time på at få det til at fungere, og Thomas gjorde sit! Han prøvede med mange forskellige kombinationer, og positive ord, men det var ikke nok til at få mit sving til at fungere.

Vi skiftede til at teste mit 3-wood, det er en lidt kortere kølle, hvilket for nybegyndere kan gøre det lettere at svinge med. Og vi må da også indrømme, at det hjælper lidt, dog er der stadig noget, der driller mig. Mit sving er ikke som jeg gerne vil have det. Det føles ikke let at svinge, jeg har alt for mange forskellige ting i hovedet, som jeg har fokus på. Alt for mange svingtanker, jeg har jo lært, at man må kun have én.

Jeg har ugen forinden været forbi John Davies til træning, og han havde gjort sig den frækhed at ændre på mit sving. Han ville gerne have, at jeg havde mindre bevægelse i mit venstre ben. Hvilket føltes så unaturligt for mig. På et tidspunkt under fitting’en nævner jeg det for Thomas, der griner og siger: “John er her jo ikke nu, og jeg sladrer ikke.” Så vi blev enige om at snige mit gamle sving tilbage. Og stille og roligt begyndte jeg at ramme bolden mere og mere rent.

Vi var alligevel igennem mange kombinationer før jeg endelig kunne mærke hvilken kombination, der ville passe mig bedst. Vi havde nu rundet to timer og taget hul på time nummer 3. Endelig var der kommet styr på mit sving, endelig havde jeg en kombination, der føltes let og ‘effortless’. Nu må JD bare rette mig ind igen, når han kommer hjem fra ferie 😉

Jeg foreslog Thomas, at vi åbnede op for at kigge på drivere igen, jeg spurgte meget sødt og pænt, for vi var jo gået over de to timer han havde booket ind til min fitting. Heldigvis er han ligeså stor en nørd som mig, så han havde intet imod at blive hængende lidt længere. Da jeg fik driveren i hånden for anden gang, var det hele som en leg, det var meget lettere, og jeg følte at jeg havde fuld kontrol – kontra at de fløj til højre og venstre uden styr på op eller ned. Der gik ikke længe før vi blev enige om at lave en driver alligevel, selvom vi havde skrottet idéen tidligere.

Her er det færdige resultat. NØJ, hvor jeg glæder mig til at få dem med ud på banen!

 

  • RM

One thought on “Ny teknik – nye udfordringer

  1. Det var en hyggelig dag 👍🏻🇩🇰
    Du fik godt styr på driveren 206 m så du skal nok få nogle gode runder 😇❣️
    Ej Rikke nu ved John vi har lavet ballade 😆🤣
    Giver lyd fra mig når udstyret er landet 🏆🙌

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s